Easy-Life AquaMaker 5 Liter

519,00 kr.
2 stk
SKU
MN635-1225-104
Easy-Life AquaMaker 5 Liter Vandpleje
Easy-Life,
Mærke:

Easy-Life AquaMaker 5 Liter - 25.000 liter akvarievand.

AquaMaker forbedrer dit vandhanevand til akvariet, ved at fjerne mange skadelige stoffer, som klor, tungmetaller, samt neutraliserer nitrit og nitrat.
Derudover afstresser AquaMaker fiskene og beskytter fiskenes slimhinder og gæller.
AquaMaker er velegnet til ferskvands og saltvandsakvarier og påvirker ikke akvariets øvrige vandværdier, herunder pH, KH, GH og overaktiverer ikke skimmere.

Der findes rigtig mange vandplejeprodukter på markedet og mange tænker nok, hvorfor skal jeg bruge det og er det ikke bare spild af penge? Der er flere gode grunde til at bruge AquaMaker i akvariet og produktet kan være med til at afhjælpe mange af de problemer akvarister har med deres nye akvarie og akvariefisk.

Nitrit NO2 er en af de meget gifte stoffer som kan komme i akvariet og er meget farlig for dine akvariefisk. Grunden til at nitrit kommer i akvariet er ofte, at akvariet er helt nyt med frisk vand og du ikke har haft fisk deri tidligere. Efter fiskene kommer i akvariet vil de afgive affaldsstoffer, som dit filter gerne skulle nedbryde, men da akvariet og vandet er frisk, så har dit filter ikke opbygget tilstrækkeligt med filterbakterier og kan derfor ikke nedbryde affaldsstofferne, hvorved der kommer en ophobning af nitrit i vandet.
Et af symptomerne på for meget nitrit i vandet er, at dine fisk står i overfalden og ser ud til at hive efter ilt, samt en eller flere fisk kan være pludselig døde, uden nogen tegn på sygdom.
Her kan et testsæt for nitrit NO2 være en rigtig god hjælp, så du kan kontrollere om problemer er nitrit og eventuelt hvor meget der er i vandet.
Er dit nitrit niveau i vandet for højt, så er der kun en ting, at gøre og det er at skifte vand, men her skal du være opmærksom på, at det ikke nytter ret meget med et 20% vandskift, som mange desværre fejlagtigt tror, men gerne så meget som overhovedet muligt.
Grunden til at du skal skifte så meget vand som muligt er, at hvis du kun skifter en lille del af vandet, så har du kun fortyndet koncentrationen af nitrit, men ikke nok til at den ikke længere er skadelig for dine akvariefisk.
Ved høje koncentrationer af nitrit er du nød til at skifte vandet i akvariet i de efterfølgende dage og samtidigt måle hvor højt nitritniveauet i akvariet er og fortsætte indtil dine målinger er fine.

Her vil Easy-Life AquaMaker være rigtig god, da den neutraliser og binder nitrit og derved sikrer at dit akvariefilter hurtigere kan komme i gang med at nedbryde de skadelige stoffer. Ved høj konventration af nitrit i akvariet, kan AquaMaker dosisen fordobles med 3 gange til 30 ml. pr. 50 liter vand.

Nitrat NO3 er den sidste process i nitrifikationsprocessen, hvor ammoniak omdannes til nitrit og til sidst nitrat, som også er skadelig for dine fisk, men ikke i samme grad som nitrit.
Grunden til at vi skifter vandet i vores akvarier er, for at fjerne affaldsstofferne, herunder nitrat. I akvarier uden planter og lav filterkapacitet, vil det være nødvendigt med hyppigere vandskift, for at fjerne affaldsstofferne.
Har du for meget nitrat i vandet, så er det vigtigt at du skifter vand og får det ned på et fornuftigt niveau. Til måling af nitrat i vandet kan du bruge et NO3 testsæt.
For højt indhold af nitrat i vandet viser sig ikke på samme måde som nitrit, men er en langsommere process og kan ses ved blandt andet, at fiskene ikke er aktive og ikke er vilde efter at gå til foderet. Ved meget store koncentrationer vil fiskene blive helt passive og slimhinden på fiskene kan blive hvidlig og se ud til at være under angreb af svamp.
Nitrat fjernes effektivt og hurtigt ved at lave nogle store vandskift og her kan AquaMaker være en god hjælp.

Easy-Life AquaMaker 50 liter rækker til 25000 liter vand.
Dosering: 10 ml. pr. 50 liter akvarievand.